Det spættede lød er kendt mange steder, helt fra Asien til det sydlige Europa.

Fra Asien, kom der spættede heste til Polen og herfra som diplomatisk gave til Spanien.I den spanske storhedstid (16 århundrede) kom der spættede heste til Amerika, hvor indianerne tog hestene til sig, i dag kendes hestene som Appaloosa.

Og med Habsburgernes Spanske gren kom hestene og dermed farven til Østrig.
De spanske hingste med tigret farve, fik også stor betydning i det ærkebiskoplige stutteri i Salzburg, hvorfra hingstene blev udstationeret til de noriske alpedale, hvor der efterhånden blev udviklet en god solid trækhest Norikeren, nærmest som en lille belgier, men ofte med tigret farve.

Også i Frederiksborgavlen dukkede den tigrede farve op.

I 1671 har man oplysninger om at der fra stutteriet til rideskolen er afgivet en tigret hingst, der skulle være faldet efter en Spansk hingst.
I 1680 Forærede Christian V sin søster Ulrikke Eleanora hele 7 spand heste til hendes bryllup, hvoraf et enkelt spand var spættet.

Coureur:

I 1684 fortælles der om en engelsk gesandt ved det danske hof, der overfor staldmesteren baron Haxthausen erklære at stutteriets heste ikke tilnærmelsesvis kunne yde de samme præstationer som engelske heste var i stand til. Haxhausen protesterede og et væddemål gældende på 1000 dukater kom i stand, idet staldmesteren påstod at en af hans heste kunne gennemløbe strækningen København – Hillerød (35 km) på 45 minutter.

  En tigret hingst på 10 kv. 2-3 tommer gennemløb strækningen på 42 minutter, men den styrtede død om i målet.
Væddemålet var genstand for stor opmærksomhed; mange af byens borgere sammen med kongefamilien overværede løbet, hvor der sikkert blev sat rekord for distanceridt.
Den officielle rekord indehaves af en ungarsk vallak der i 1935 løb 84 km på 2 timer og 41 minutter; - 32,5 km i timen, Men den tigrede hingst løb i 1684, 50 km timen.

I 1745 sammensatte Christian VI  et tigret stod under det kongelige stutteri . Stoddet fik kongens navnetræk som brændemærke og var i en kort periode genstand for stor opmærksomhed. Men det var vanskeligt at bevare farven og kvaliteten af hestene var på sit højeste omkring 1750, hvor en tigret hingst Campagnard var en af modellerne til den berømte hingstestatue på Amalienborg slotsplads. Allerede i 1769 opløstes det tigrede stod, der var ikke flere hopper af den rigtige farve.Måske har der været kludder med timeglasset.
Hingsten blev udstoppet og blev opbevaret på Fredensborg, men blev i 1973 flyttet til et nyt museum i forbindelse med ridehuset på Christiansborg slot.

I 1770érne, hvor farven forsvandt fra det kongelige stutteri, erhvervede Familien Lunn herregården Knabstrup, sydvest for Holbæk.

Fra dette familiegods skulle der de kommende 100 år, blive avlet tigrede heste der vandt berømmelse ud over hvad man tidligere har kendt.