Løvenborg

I 1780 bliver Baroniet Løvenborg fremhævet på grund af sit meget store antal heste af forædlet stutteritype.

Omkring 1800 fandtes der på Løvenborg flere hingste efter Mahomet III født 1791 på Frederiksborg stutteri og fra 1799 til sin død 1812 landsstodhingst på Løvenborg.

På samme tid, blev en rød Bæverhingst født 1796 den blev grundlægger for knabstrupperstammen, idet en søn af den, en gul hingst, født 1808 blev far til Flæbehingsten.

Ved stutteribesigtigelsen 1806 bliver ligeledes omtalt hingsten Cimber født 1789. Jydsk stambog nr 1. der i høj grad satte sit præg på hesteavlen på Løvenborg. Den fik ved samme lejlighed guldmedalje og endnu i 1818 var den stodhingst på Baroniet. Også den var med til at sætte sit præg på knabstrupperavlen idet den blev oldefar til Thor på Knabstrup.

I 1806 var der over 100 indebrændte hopper på Løvenborg.

I en lang periode hørte man derefter ikke noget om Løvenborgstutteriet, men det må have eksisteret, da der i 1852 ved en landmandsforsamling i København, blev fremstillet en rød hingst derfra. Den fik 1. præmie og beskrives som en lang tynd hest på 10 kvarter og 4 tommer, med bagudstående bagben; Faderen var Bæver VIII som i 1840 var stodhingst på Frederiksborg stutteri, men senere blev udstationeret på Løvenborg.

Hingsten blev efter Landmandsforsamlingen solgt til Weddelsborg på Fyn, hvor den blev stamfar til Bæverslægten derovre. I 1854 fik den Kongepræmie ved Landmandsforsamlingen i Flensborg, hvor den døde. 

Efter 1851 kommer der en opblomstringstid for Løvenborg, idet baroniet gennem Købmand Kornerup i Roskilde køber Bæver I født 1843; efter Bæver VIII.

Bæver I var i en lang årrække stodhingst på stutteriet, hvor den avlede Bæver II og Ypsilanti, begge født 1852. Bæver I, blev på stutteriet indtil 1871 hvor den kom til Gdr. L. Larsen, Vig, hvor den stod et års tid. Der faldt enkelte kønne men ret fine hopper efter den i Odsherred.

Efter Bæver II Og Ypsilanti f. 1852 kommer der en del anerkendte hingste, hvoraf Thor fra Nr. Jernløse f. 1861, og Thor fra Krøjrup f. 1871 er utvivlsomt de heste der har haft størst betydning for Frederiksborgavlen, skønt deres mødre er anført som knabstrupperhopper af ukendt afstamning.

Thor fra Krøjrup blev i 1880 solgt til et Aktieselskab på Stævns, hvor den bedækkede over 400 hopper.

Disse og enkelte andre hingste af Løvenborgstammen, blev ved statshingsteskuet bedømt mellem svære heste, medens de fleste Løvenborghingste blev bedømt mellem de lettere hingste. I almindelighed bliver de beskrevet som ædle og elegante, men noget lange og letlivede.

Palmer fra Krøjrup er det sidste skud på hankønslinien og har tilført en del gode handelsheste, men med den sluttede Løvenborg sin betydning, da der ikke kom hingste efter den, der kunne føre slægten videre.

Men i mange stamtavler, rundt om i landet finder man navne der stadig fortæller om Løvenborgs betydning for Frederiksborgavlen og Knabstrupperavlen i Danmark.

Dette er et referat fra ”HESTEN”, Håndbog for hestevenner 1943