Yderligere bemærkninger om Gl. Thors afstamning og tilhørsforhold

Videre bemærkninger med hensyn til afstamning

5te slægtled: Den gule hingst efter Bæveren fra Frederiksborg stutteri på en rød hoppe i det daværende stutteri på Løvenborg

Opdrættet af

Ejet af

Etatsråd Lunn, Knabstrup

Samme

Beskrivelse:

Kropsbygningen god med bredt og dybt bryst, faste skråtliggende bove, hvælvede ribben, stærk ryg og lænd, halen noget tyndhåret.

Hovedet, tørt med bred pande,men små og dybtliggende øjne.

Halsen godt udskåret og velrejst.

Benene velstillede og stærke, forknæene noget fremstående, Bagbenene meget muskuløse.

Hovene noget små med sprødt horn.

Bevægelsen regelmæssig og meget fremadgribende

Tilkendt præmier eller på anden måde anerkendt

3die pr. i København 1852.

1ste pr. ved centralhingsteskueerne, i Roskilde 1855 og i Ringsted 1857.

2den pr. blandt letere heste i Aalborg 1856. 2en pr. blandt danske heste i   Haderslev 1859.

Og endvidere 1ste pr i Holbæk amt 1852, 53, 57 og 58

Andre bemærkninger

Hingstens frugtbarhed var god, men den var ikke nogen ivrig beskeler. Den dræbtes i 1866 og dens skelet findes i den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskolens samlinger

Afkommets beskaffenhed i almindelighed

Gennemgående stærkt og kraftigt, med god bevægelse

Særlig bekendt afkom

I 1ste slægtled: Læssøe., Melbyhingsten begge født 1855 Thrymer f. 1867 og Rugtvedhingsten.

I 2det slægtled: De to Baaruphingste, begge bekendte fra Statshingsteskuerne i Roskilde.

Endvidere er Hingstene Fritz se S. 42 og Thor, se s 90, nær beslægtede med Gl. Thor.

Læssøe:

Læssøes moder var en brunskimlet hoppe Natalia f. 1840 i Egbjerg, Odsherred, efter en sønnesøn af Flæbehingsten, og i krigen 1848 – 50 var den Oberst Læssøes ridehest og bar ham da han faldt ved Isted.

Hingsten var smuk, velformet og ædel, men med svage bagkoder og hove. Bevægelsen var særdeles god. Den købtes i 1851 af et Aktieselskab i Holbæk amt, hvor den blev meget benyttet og gav 7 sønner; men ingen af disse kunne imidlertid lige så lidt som Thors andre sønnesønner føre hankønslinien videre.

Afstamningen har åbenbart været for broget og hoppematerialet for ringe.

Omkring 1870 var knabstruppernes saga ude som selvstændig stamme, men slægten havde da ydet et betydeligt bidrag til Dansk hesteavl.