Knabstrupper-avlen .
I 1776 erhverver cand. theol. Chr. Ditlev Lunn Knabstrup Herregård. Han er stamfader til den slægt, der siden har ejet herregården.
Ved hans død i 1814 overtog sønnen major Villars Lunn Knabstrup, og det var ham, der opdrættede den kendte hesterace Knabstrupperne.
Herefter fulgte 1865 hans søn Frederik Lunn, stifteren af Knabstrup teglværk, og derefter dennes søn Sigismund Lunn. Han døde 1929, og det besluttedes af Knud Lunn i 1931 at drive Knabstrup som et slægts-aktieselskab. Formålet hermed var at bevare gården for slægten.
I 1798 køber Chr. Ditlev Lunn 2 hopper fra Frederiksborg stutteri på en auktion på Løvenborg
Den ene var en rød hoppe med lang
stjerne og den anden en sort hoppe.
De bliver bedækket ved en gul hingst med hvid man og hale, Bæver II der
var stodhingst på Løvenborg ligeledes fra Frederiksborg stutteri.
Så i forvejen havde han dannet sig en temmelig ensartet hestefamilie af Frederiksborg-race, fra Baroniet Løvenborg som var let at komme til, da Løvenborg lå ca. 2 km fra Knabstrup.
Desuden erhvervede han sig heste der ved hårdt brug og strenge herre, havde vist hvad de kunne udholde, derfor fandt han mellem kasserede ride og køreheste, avlsheste af stor værdi.
I 1809 købte C.D. Lunn en hoppe af Slagter Flæbe i Holbæk.
Flæbehoppen tjente til livets ophold ved at være mellem de lettere arbejdsheste på Knabstrupgård
(Maleri af Knabstrupgård)
Knabstrupperavlen tog sin begyndelse i 1812 da C.D Lunn holdt hoppen til en gul hingst.
Flæbehoppen svarede ikke helt til de andre heste, men lignede mere en engelsk jagthest. Desuden blev den bedømt på sin utrolige udholdenhed.
Navnet fik den efter sin forrige ejer Flæbe.
Hoppen var ædel og smuk, Zobelfuks med hvid man og hale, stærkt stikkelhåret med små hvide og runde pletter hist og her på kroppen, mest på lænden, hvor der dog også var nogle brunrøde pletter.
Slagter Flæbe havde købt hoppen af en adjudant ved den Spanske Infanteri Batalion som var taget til fange i Roskilde.
Denne hoppe var kendt blandt slagtere og prangere fra København for det den kunne præstere for enspændervogn.
Ved en arbejdsulykke på Knabstrup i 1816, blev en dreng kørt over af en arbejdsvogn og brækkede benet.
Flæben var lige blevet spændt for vognen sammen med en makker. Nu skulle det gå hurtigt for at få fat på en læge som boede i Holbæk. Lægen var ikke hjemme, men blev fundet i Butterup Præstegård.
Turen var på 30 km og med opsøgning af lægen blev den tilbagelagt på 105 minutter.
Makkeren blev ødelagt, men Flæbehoppen gik på arbejde dagen efter uden der var tegn på overanstrengelse. Hun var da 15 år gammel.
Flæbehoppens oprindelse har der altid været tvivl om og gættet meget på!
Hun kunne være af spansk oprindelse.
Men den menes at være af engelsk oprindelse, da den er af en ædel og konstant type, der i 4 til 5 led var i stand til at slå igennem, i hvert tilfælde, hvad farve angår.
Den kunne også være fra Meklenburg, hvor spanierne opholdt sig i længere tid inden de kom til Danmark.
Flæbehoppens afkom:
Flæbehoppen blev ført til en 4 års gul hingst, efter Bæveren i Frederiksborgstutteriet efter en Løvenborghoppe og fik et hingsteføl Flæbehingsten, der efter tjenestefolkenes mening havde over 20 farver.
Flæbehingsten: Den var Zobelfuchs med hvid man og hale og med hvide, røde, brune og sorte pletter omtrent så store som valnødder. Foruden farven, besad hingsten et let og elegant ydre.
Hovedet var lille og fint, øjnene livlige og klare, ørene velstillede og fremadrettet. Halsen var lang og velrejst, og en god ryg og godt kryds. En let men kraftfuld bevægelse og et livligt men føjeligt temperament.
Flæbehingsten blev kun brugt som beskeler til sit 14. år. Først da den i denne alder skulle vænnes til at trække, blev den ondskabsfuld mod andre heste. Den døde 21 år gammel efter at være sygnet hen pga. en tandfistel.
Flæbehingsten var meget populær blandt omegnens hesteopdrættere og blev meget brugt, derfor kom der en masse afkom efter ham på egnen.
Foruden denne hingst havde Flæbehoppen 2 føl, nemlig et rødblisset hingsteføl, som døde 1 år gammel og ved Cimber: et rødskimlet hoppeføl født 1819.
Cimber var en jysk hingst af ædel type, rødblisset, lidt stikkelhåret, men ikke nær så smuk som Flæbehingsten
Flæbe 2. efter Cimber, fødte først 2 føl som var krøblinger og blev slået ned. Derpå 2 brunskimlede og et brunt føl som alle blev solgt i en ung alder. Den ene af de brunskimlede kom til at gå som posthest i Roskilde og endelig fødte den i 1836 ved den gamle gule et rødskimlet hoppeføl:
Flæbe nr. 3, som blev mor til stodhingsten Thor.