Foreningen til Knabstrupperhestens bevarelse på Bornholm

Oprettet 1933

Formand Overdyrlæge K. Ahlstrand, Rønne.

Foreningens formål var at virke til bevarelse af Knabstrupperfarven og den hestestamme på Nordbornholm som den havde været karakteristisk for.

Grundlaget for denne stamme var den ene af et par knabstrupperhopper som engang i 1870erne blev købt til Bornholm af Hestehandler Pihl, Rønne.

Disse hopper skulle være i besiddelse af knabstruppernes berømte energi og hurtighed. På et tidspunkt havde de præsteret at tilbagelægge ca. 25 km på 1 time og et kvarter

Den ene hoppe kom til Nr. Skrubbegård i Bodilsker og blev ved Skjold (Sigårdshingsten) mor til Witta f. 1879.

Witta fik ved dyrskuet 1902 tilkendt Oberstløjtnant M. Nielsens ærespræmie som stammoder til en familiesamling.

Lotte Bondegård stambogsnummer 198-133 blev født 1889

Mor: Witta. Far: Sleipner

Hendes første 12 føl var alle efter Hermod og halvdelen af disse føl var knabstrupperfarvet.

I 1911 fik hun 1. præmie for en familiesamling, Hun var da 22 år gammel og havde folet 17 gange.

En af hendes knabstrupperfarvede døtre, Jutta Bondegård, s. 592, blev ved Pommery Tøjholm, moder til Max s. 123, født 1927 hos C. Andersen, Bondegård, Rutsker.

Max blev købt af den nydannede forening og virkede der, til den døde 12 år gammel.

En Sønnesøn efter Max, Nemlig Max Bodilsker kom til Holbæk amt, og virkede på Knabstrupstutteriet Egemosegaard.

Senere kom Mala efter Max Bodilsker og Spætten til at gøre sig bemærket i de højere springklasser mens den var hos Robert Johansen, Ballerup rideskole. Desværre blev den solgt ud af landet og der kom heller ikke noget afkom efter ham.

En ældre herre af slægten Luun, Knabstrupgård, besøgte engang i 30erne Bornholm og var meget interesseret i om der fandtes knabstruppere på Bornholm.

Ved besøg på Klingegård i Rutsker fandt han flere heste der var tillagt på en datter datter efter Lotte Bondegård, der havde fuldstændig lighed med de heste der var på Knabstrupgård i hans barndom.

Trisa KNN 1241 fra Karl Munch blev kåret i 1975 samme år som Anette Viums Bambi KNN 1242 og Aijo KNN 1243 blev fremstillet

Der blevet kørt noget hests på farven knabstrupperne havde, så der er ikke mange tilbage af dem.

Fra i midten af 1960erne til Knabstrupperforeningen blev landsdækkende i 1971, blev de plettede heste helt fremhævet, nok mest pga. Pippi Langstrømpe og så lå det jo næsten i navnet knabstrupper (Plettet)

Avlsmålet blev et andet!

Hvor det før var et spørgsmål om at lave heste der kunne præstere noget, blev det et spørgsmål om pletter.

Mange af de oprindelige knabstrupperavlere gik over i DSA og efterhånden er farven avlet ud. Hestene er blevet ensfarvede, eller skimlerne har overtaget. 

I 1964 oplevede jeg selv hvor stor betydning Knabstrupperne havde haft på Bornholm, da jeg var på ferie derovre en uge med min egen hest. Jeg blev stoppet af gamle hesteavlere og det blev bemærket, med ærefrygt i øjnene at det var en knabstrupper jeg red på.! Sjovt nok anede jeg ikke hvad de snakkede om på det tidspunkt. Men det var da lidt sjovt!

Som en lille sidebemærkning jeg erindre, blev den Bornholmske Frederiksborghest fremhævet som en robust hest med gode ben i modsætning til resten af Danmark.

Begrundelsen var at den Bornholmske undergrund for en stor del var klipper og sten. Men mine fordomme om at Frederiksborghesten ikke var en springhest blev bekræftet, da vi havde lånt en lille frederiksborghest, men måtte aflevere den tilbage, da den stoppede ved den første grøft og var ikke til at drive videre. Den blev byttet ud med en traver Charmis Volo, som gik turen uden problemer. Desuden afsluttede Charmis ugen, ved at vinde et travløb på Almindingen den sidste dag, med flere hestelængder.

I den uge jeg tilbragte derovre, lærte min hest at se hvor den gik, og smeden havde en god uge, for vi havde brug for ham hver eneste dag. Selvom alle 6 heste var nyskoet inden vi tog hjemmefra, var der ingen der undgik smeden. Den tredie dag styrtede Nico med nyreslag i Ekkodalen, men efter en dags pause kom han på benene igen og gennemførte turen efter samråd med en dyrlæge.

Anette Vium boede på Bornholm og havde fået fat i noget historie om den Bornholmske Knabstrupperforening. Anette gik på jagt efter afkom efter Max Bodilsker og kom så i forbindelse med Specht der havde Anet efter Max Bodilsker.

Det blev så Ajo efter Anet og Harboe hun købte.

Anette kæmpede en indædt kamp for at få en fair behandling i starten af den nuværende Knabstrupperforening for Danmark, men hun var oppe mod strenge ods.

Ikke alene var hingstene ikke gode nok til at forbedre typen. Men farven blegede af ligesom skimler især hopperne, så der var mange mennesker der ikke kunne skelne. Og så var pletter ikke særlig udbredt. Hestene var mest med hvidt dækken på bagdelen.

Det er først her inden for de senere år farven er blevet accepteret på lige fod med de plettede. Selv de ensfarvede Knabstrupperhingste har fået en chance.

Når man hører de gamle knabstrupperavlere, så var en rigtig knabstrupper halvplettet og stikkelhåret.

De hvide og helplettede kom ind med cirkus fra Østeuropa eller Østrig hvor der også kom mange cirkusartister fra. Det var ikke knabstruppere. 

De originale knabstruppere var mere ridepræget, dvs. de havde saddelleje og en lige ryg en let og fremadgribende gang, men de kunne have langt hovskæg, var rottehalede eller tyndhåret i halen og havde næsten ingen man. Måske kom hovskægget af at der var blevet krydset Shire ind i dem på et tidspunkt.

Thor KNN 97, født 1981, kåret 1984 fra Christian Munk, Klemensker

Manglen på gode hingste gjorde at det blev Frederiksborghingste eller Oldenborgerhingste der tit blev brugt og da DSA kom i vælten var det nok Trakehneren eller Svensk halvblod, der var nærmest.

Knabstrupperforeningen for Holbæk Amt ville ikke kåre de hvide og helplettede hingste fordi de ikke levede op til standarten og det var nok der, foreningen gik død.

Der var en krig avlerne imellem, men den nye forening ”Knabstrupperforeningen for Danmark” kårede revl og krat, og hingsteejerne med de plettede hingste, havde kronede dage, da de kørte ud med hingstene.

Der kom en plettet hingst på Bornholm 1974, så pletterne holdt sit indtog, men om typen var værd at satse på kan så diskuteres.

Prins Sæby KNN 57 som pryder den første stambog kom til Bornholm, Dens farfars far var Hugin KNN 13 som havde sit udspring i det nordjyske.

Tarzan KNN 26 har også sat sit præg på den Bornholmske knabstrupper som den er i dag.

Benjamin KNN 100 har også været udstationeret på Bornholm.

Benjamin KNN 100 har også Hugin KNN 13 i sin stamtavle både på mors og fars side.

I dag, er det nok Ellen Bendtsen og Tage Jensen der tegner knabstrupperavlen på Bornholm.

Deres heste har rødder til Lola f. 1963, efter Musse f. 1941 og Max Bodilsker. Lola er kåret i Holbæk Amt, II kl. A, 1957. Lola blev mor til Leddy KNN 1081, født 1961 efter Ibrahim Skærdal KNN 27

Leddy er mor til Liselotte Lyshøj KNN 1237 efter Fokker DH 138

Se:HER