Nye tider 1962 – DSA
Bla. C. E. Specht, som blev formand for Holbæk Amts Knabstrupperforening i en periode.
Kilde: Meteor (hesteblad der blev udgivet og redigeret af Hippolog G. Halling Nielsen.)
Let omskrevet: Den oprindelige artikel kan læses i Meteor 3. årgang nr. 11. februar 1962:
En lille kreds omkring Meteor´s redaktion havde længe arbejdet med tankerne om et landsomfattende forbund, der kunne sætte ridehesteavlen i system på et internationalt plan. – Disse planer begyndte at tage alvorlig form i november december 1961 og man regnede med en stiftende generalforsamling midt i februar måned 1962.
Men i december 1961 var der en kreds af Sjællandske bønder der sammen med en konsulent F. Krog havde til hensigt at indkalde til en stiftende generalforsamling i Roskilde først i januar for at lave en sjællandsk forening for let halvblod, uden tilsyneladende anden reel baggrund end at opnå slagtehestetilskud snarest muligt.
Ganske rigtigt, kort tid efter udsendtes et brevkort med en invitation der var stillet så snedigt op, at den ikke fuldt opmærksomme læser måtte tro, at diverse fornemme organisationer som Landsorganisationen for lettere Hesteavl, Dansk rideforbund og De samvirkende sjællandske Landboforeninger var medindbydere.
Der kom nu for alvor gang i den lille kreds omkring Meteor, med forhandlinger og rådslagninger. – Mange forhold måtte undersøges og en plan måtte lægges, for man var 100% enige om at en lokal sjællandsk lokalorganisation ville i hvert fald foreløbigt ødelægge mulighederne for stiftelse af et landsforbund, der på det rigtige plan kunne fastlægge rammerne for arbejdet i fremtiden.
Efter at have mærket en vis lunkenhed diverse steder, hvor Halling Nielsen. henvendte sig, besluttede han sig for at tage til mødet i Roskilde for at prøve, efter bedste evne at gøre sin indflydelse gældende.
Ideen gik ud på at Halling Nielsen skulle udfærdige planer på en sådan måde, at en videre kreds kunne vurdere disse, kort efter nytår.
På grund af kredsens manglende kendskab til personer ude omkring med samme idealer, blev Halling Nielsen bedt om at stille en bestyrelse og et stambogsudvalg op. – Så snart disse ting var i orden og forskellige instruktioner givet, skulle Halling Nielsen efter planen kører til Fyn og Jylland for at få så mange interesserede som muligt til at give møde i Roskilde. – Dette togt blev finansieret fra enkeltmands side uden tøven. Halling Nielsen tog af sted nytårs morgen og skulle blot være tilbage den 8. januar med deltagelse i et møde i Nordsjælland for øje, hvor alt skulle tilrettelægges endeligt og rapport fra Fyn og Jyllandsturen skulle aflægges.
Under alt dette var der fra Meteor-kredsens ærkedemokrat og parlamentariker fremsat forslag om at søge kontakt med bondekredsen for evt. at etablere et samarbejde. – Halling Nielsen foreslog at et par fra Meteors kreds skulle aflægge konsulent Frederik Krog et besøg umiddelbart efter Nytår, idet det ikke kunne forlanges at normalt tænkende mennesker skulle tro at en mand, der ville gå i spidsen for halvblodsavl, intet anede om diverse almindelige forhold og racer og formodentlig ingen anden plan havde for fremtiden end nogle hjælpeløst tilrettede Belgieravlsregler fra 30erne- forslaget blev vedtaget, blot lå vanskeligheden i, hvordan skulle de to mennesker finde ud af hvad Krog vidste om det, da de jo ikke selv havde ret meget kendskab til avl. – Ud fra den kendsgerning at de to til ekspeditionen udvalgte aldrig havde været bange for på sympatisk vis at hjælpe til, udarbejdede Halling Nielsen nogle elementære spørgsmål, som de i samtalens løb kunne stille konsulenten. – de fik ikke brug for ret meget, for uhyre hurtigt lagde Krog kortene på bordet og indrømmede at han intet vidste om halvblodsavl og var for gammel til at sætte sig ind i det.
Under mødet på Statenegården i Nordsjælland den 8. januar havde Halling Nielsen den glæde at kunne meddele en lille snes Sjællændere at godt og vel 30 besøgte jyder og fynboer ville give møde – og at de var glade for at netop en sjællandsk kreds havde sat så meget ind på at alle skulle være med fra starten. – Bagefter gennemgik man lovudkastet med en engageret jurist, der anbefalede at Halling Nielsens udkast til kåringsregler skulle forelægges direkte i stambogsudvalget, hvis de var så heldige at få foden indenfor ved valget dagen efter. – Stor spænding, lidt nervøsitet og masser af godt humør. – Alle vidste, hvad de skulle foretage sig dagen efter, og Halling Nielsen havde lovet at holde sig så meget i baggrunden som muligt, så ikke ”personen Halling” skulle virke irriterende og skræmmende på den anden kreds.
(Halling Nielsen var/er kendt for at kalde en spade for en spade, og det er ikke altid det falder i god jord) Der skulle ikke vær slagsmål, hvis man kunne nøjes med at være venlige.
Den store dag oprandt. – Folk fra begge lejre strømmede til festsalen på ”Hotel Roar” i Roskilde og i sandhedens interesse skal siges at bondekredsen var væsentligt i overtal. For nemheds skyld skal vi kalde de to parter i det følgende for A- kredsen (Agraropdrætterne) og B-kredsen (Burgøjseropdrætterne).
A-kredsen indledte duellen og valgte afstand, men overlod til B-kredsen at vælge våben. –- Alt gik fredeligt og fuldt retfærdigt til, selv om det ingenlunde kan benægtes at B-kredsen jog den stakkels A-kreds, der var totalt uden ledelse fra den ene ende af salen til den anden.
Fabrikant Wulff fik fastslået, at det måtte være et landsforbund, dyrlæge Sønnichsen anbefalede at man ikke gjorde rammerne for små, direktør Hostrup Pedersen halede B-kredsens demokratiske lovforslag op af lommen og fik på parlamentarisk vis lov til at gennemgå dette.
Dette forhold havde A-kredsen ganske glemt at tage i betragtning under oplæsning af Krogs nedkradsede minder fra trediverne.
Dagens mand var vel ridelærer G. Martens, Vejle, der med brask og bram talte for sagen og advarede mod at etablere halvblodsavl på for lavt et plan.
Ved valget der foregik ved håndsoprækning, stemtes der om kandidaterne landsdelsvis. A kredsen var nu i total opløsning – og samtlige 11 af B-kredsens opstillede folk kom til at danne bestyrelse. Den blev valgt for to år.
fordelingen blev fordelt over hele landet, 5 landmænd, 5 byfolk og en dyrlæge. Ydermere var så godt som samtlige byfolk aktive halvblodsopdrættere.
A-kredsen erkendte for så vidt nederlaget – uden at hovedbestanddelen dog desværre forstod, hvorfor der var sat så meget ind på rent momentant at sætte dem ud af spillet. – valget blev altså vundet af en række personer, hvis hæderlige motiver ingen skal drage i tvivl.
Hertil var alt gået efter planen, men hvad der derefter skete må forekomme de fleste højst mærkværdigt.
Efter Konsulent Krog havde lusket sig ind på bestyrelsesbilledet, traskede han uden videre ind til det konstituerede bestyrelsesmøde. – hvorfra han gik hjem som forbundets kasserer – med medlemslisterne i tasken! At dette var stik imod lovene, nævnes kun for fuldstændighedens skyld.
Første egentlige bestyrelsesmøde blev afholdt den 13. februar og en del af bestyrelsesmedlemmerne havde ønsket at Halling Nielsen skulle være til stede for at redegøre for hans planer, men da Krog nu var en fast del af bestyrelsen behøvede Halling Nielsen ikke at deltage mere, Halling Nielsen kunne bare overdrage redegørelserne for sine planer vedrørende avlens opbygning til sekretæren, der så skulle forelægge dem på bestyrelsesmødet. Sagen havde taget en så ejendommelig udvikling at Halling Nielsen ikke ønskede at udlevere mere materiale under Krogs tilstedeværelse. – for allerede i Roskilde fik man tydeligt bevis for at Krog ikke generede sig for at overtage Halling Nielsens ideer som sine egne.
Tilsyneladende opnåede man intet positivt på Dansk sportshesteavlsforbunds første bestyrelsesmøde – udover at alle på superdemokratisk vis blev dus! Resten af tiden fordrev man bl.a. med at diskutere kåringsspørgsmål m. m. med eksperten Krog, idet man raflede om hvilke racer man nu skulle medtage. Der blev også tid til at diskutere Halling Nielsens ansættelsesmuligheder som forbundets og Krogs hippologiske stik-i-rend-dreng.
Halling Nilsen blev umiddelbart efter inviteret til Statenegården for at diskutere en evt. ansættelse som konsulent, men det endte ikke lykkeligt. Halling Nielsen kunne ikke få sine krav igennem og desuden var der dårlig kemi mellem ham og Krog.
Efter Halling Nielsen havde trukket sig ud af samarbejdet, havde konsulent Krog heller ikke tid til at påtage sig noget arbejde, dog havde han anbefalet det nye forbund at tilknytte sig De samvirkende sjællandske landboforeninger (hvorfor et landsdækkende sportshesteavlsforbund skulle tilknyttes denne forening var svært at se – men alligevel!) Desuden havde han anbefalet bestyrelsen at gå stille med dørene med hensyn til de halvblodsheste, da slagtehesteorganisationerne jo krævede 7/8 blodsrenhed for at yde tilskud! og sidste udmærkede forslag gik ud på, at avertere kåringerne så sent som muligt således at så få som muligt kunne komme til stede.
Halling Nielsens synspunkt var at man ikke kunne bygge en rationel og international betonet halvblodsavl på stumperne af vores landshesteavl og dennes organisationer.
For at få sat rationel gang i sportshesteavlen var der behov for at søge udenlandsk hjælp, men ikke udelukkende.
Landsstallmeister A.D. Julius, Kiel, Tyskland der havde beskæftiget sig med hesteavl i Tyskland i over 40 år har ligeledes et indlæg i Meteor nr. 7, 1962, hvor han giver sit bud på hvad man skal lægge vægt på hvis man vil avle sportsheste. (det vil jeg vende tilbage til senere)
Red:
C. E. Specht deltog aktivt i hele det her cirkus og tog DSA til sig ved at stille med sine 3 knabstrupperhopper til kåring på Ny Toftegård 1962. Det samme gjorde Verner Eliassen, E. Thue Christensen, og et par andre knabstrupperavlere. for de havde ligesom indset at Knabstrupperavlen havde spillet fallit pga. indavl og andre tilfældige indkrydsninger. Der var jo ikke nogen ide i at avle slagteheste og da det efterhånden var blevet klart at traktoren var kommet for at blive, så var der ikke behov for at lave heste til landbruget mere, altså måtte det være sportshesteavlen der skulle satses på.
Frederiksborghestene var ret forskellige, alt efter hvilken del af landet de var avlet, men fælles for dem var, at de havde høje forbensbevægelser og kort gang, Mange manglede saddelleje, så det var ikke til at lægge en saddel på ryggen af dem, desuden kunne de være lave i ryggen (svajryggede).
Men der havde i Frederiksborgavlen både været krydset ind med Belgiere og Arabere, så forklaringen lå lige for. Desuden havde de en brist, hvad angik temperamentet. De var for det meste bange for at springe.
Oldenborgeren var en stor kørehest, for mange også for stor, men man var dog begyndt at forædle med fuldblod, Bla. a. Lis Hartels hest Jubile var en fortræffelig blanding af Oldenborger og fuldblod.
Billede: Silverking II, Som var tilknyttet Egemosegård ved Tuse Næs,
hvis mor var en Oldenborger, far Silverking Født 1932 hos en parcelist i Ruds Vedby
Billede: Max Bodilsker, var også tilknyttet Egemosegård ved Tuse Næs.
Far: Max Vennerslyst, mor en rød
hoppe
De to hingste var kåret i Holbæk Amt, Silverking II med en masse oldenborgerblod i.
Max Bodilsker, blev skældt ud for at være Frederiksborghest.
Desværre var der ikke nogen af de hingste der var i stand til at slå igennem med hingsteafkom, da hoppematerialet ikke var godt nok.
Dog kårede man Silverking Ascitie f. 1950, kåret i 1955 efter Silverking II og en Irsk hoppe.
Tulle Assentorp fra Verner Eliassen var efter Silverking Ascetie og blev registreret i DSA i 1962. men var også kåret i Holbæk Amts Knabstrupperforening.
Så kårede man Silverprins f. 1953, kåret i 1959 efter Silverking II, og Jutta. f. 1949 e, Max Bodilsker.
Silverprins havde nogle kedelige forben, desuden havde den gråt gen, så den blev senere taget ud af avlen.
Billede: Harboe Far. Hoff DSA 106, Mor: Conny DSA 372. (Conny var også kåret I Holbæk Amts Knabstupperforening)
Billede: Bobby, far: Kronemann Langemark, mor Bessy født 1950, sort og brunplettet
ellers ukendt fra Jylland
Fejlagtigt troede jeg at Harboe DSA 708 blev kåret i DSA, men han er kun registreret der, da hans mor Conny DSA 372 efter Silverking II, blev registreret i DSA, men han blev fremstillet og afvist, da han skønnedes at være for grov, hans far var en stor Holstenerhingst der hed Hoff DSA 106.
Derimod blev Harboe kåret i Holbæk Amts Knabstrupperforening i 1966, og det var den sidst hingst man kårede i den forening.
Harboe finder vi i Niels Meinert Larsens heste, hvor han bla. er morfar til Aladdin KNN 76.
Mala, en søn efter Max Bodilsker blev registreret som specialrace i DSA sammen med Bobby, men det var med nogen knurren, da ingen af hingstene kunne leve op til den standart, som man ville kræve af en hingst til sportshesteavl.
Mala manglede gang, hvilket var kendetegnende for Max Bodilskers afkom, Mala var opkneben og havde korte lår, men det forhindrede ham ikke i at kunne springe højt.
Der er aldrig blevet registreret afkom efter Mala.
Og Bobby var rund som en tønde, han manglede saddelleje. Han blev kåret i noget de kaldte klasse B special 1962 (pga. manglende afstamning kun DSA nummer, Special grundet farven og den specielle race) (Jeg personligt fattede ikke, hvorfor den hingst blev kåret),
Han har da fået sat sit præg på Knabstrupperavlen gennem Tarzan KNN 26, om det er godt eller skidt, kan jo diskuteres, men med ham kom den helplettede knabstrupper ind i avlen.
Da Pippi Langstrømpe indtog landet, i slutningen af 1960érne, kom der for alvor gang i produktionen af helplettede heste.
At Pippi langstrømpes hest var en skimlet Svensk varmblod der fik malet pletter på er sikkert kendt.
Så at påberåbe sig renavl, er nok lidt naivt, men det begynder at ligne noget der kan lade sig gøre inden for de næste 30 år. Hvis ikke vi får ødelagt Knabstrupperens gode navn og rygte, hvilket vi meget nemt kan komme til ved at kåre for dårlige hingste.
Lis Milo Diemer
Foto: Milo
Billederne af Silverking II og Max Bodilsker er taget fra filmen der blev optaget om knabstrupperne fra Knabstrupgaard og Egemosegaard i først i 1950érne, derfor den ringe billedkvalitet.