Ove Østergaard var lærer på Fjordskolen Mou H. og ejer af Porco Bueno. Han var med fra opstarten af den nye Knabstrupperforening for Danmark. Han blev redaktør efter Kaj Møller Vinther    Knabstruppernyt


Poco Bueno 1973

Ove Østergård var foreningens diplomat og filosof, hans redaktørtid huskes mest for hans små grimme tegninger af plet, med de små spidsfindige bemærkninger.

Ove Østergård var meget engageret i foreningens arbejde og satte sit præg gennem mange år, både som dommer og bestyrelsesmedlem, desuden var han kommentator ved kåringerne og havde rigtig meget styr på historien og på de forskellige avlslinjer.

 

Her kommer et lille udvalg af Ove Østergaards kreativitet, måske er der nogen der kan bruge det til noget!

Knabstrupper Nyt nr. 21 december 1975

Man kan afgøre en ting på mange måder

Ved almindeligt slagsmål
Ved følelsesladet skænderi
Ved destruktiv kritik
Ved at gøre som det passer en selv bedst.
Ved at tillægge andre negative egenskaber
Ved diktatorisk at kvæle andres meninger
Ved årelange tovtrækkerier

o.s.v

Man kan også sagligt fremføre sine meninger og argumenter på foreningens generalforsamling, eller ved indlæg i "Knabstrupper Nyt"

Foreningen har i dag ca 200 medlemmer, hvis hestemateriale er af noget varierende eksteriør, men dog bedre og mere ensartet end for for blot få år siden.

Af disse medlemmer ønsker nogle at fremavle en helplettet hest, andre ønsker en halvplettet, og endelig er der en del, som er ligeglade blot der er type og pletter.

Andre vil have, at hingstene kun skal kunne godkendes, når de er helplettede, hvorimod de accepterer, at hopperne godt må være såvel hel- som halvplettet.

Endelig er der enkelte der siger, at det først og fremmest gælder type, og så må pletterne blive som de kan. Over for det står enkelte med det stik modsatte synspunkt - at det gælder pletter frem for alt, og at typen er noget sekundært.

Disse medlemmer deler sig igen i hold:

1. Hingsteholdere, der ikke selv har hopper
2. Hestehandlere, der har skiftende bestand af heste
3. Hoppeejere, der bruger andres hingste
4. Stutteriejere, der har både hingste og hopper

Hvis nogen mener, man med lethed kan forene alle disse mennesker og meninger uden risiko for fremtidens avlsarbejde, må det være fordi, man ikke er helt klar over, hvor stærkt de forskellige meninger og opfattelser står over for hinanden. Men det kan gøres, - og det skal gøres. En ting er efter min mening sikkert: Det gøres ikke kun ved at fremføre: "Jeg kan bedst lide---"

Vi ved, at tiden ofte er knap på vores generalforsamlinger. Jeg vil derfor opfordre medlemmer til at bruge "Knabstrupper Nyts" spalter, så der kan komme en frugtbare drøftelse igang.

Jeg vil opstille nogle punkter, som jeg mener bør med ind i overvejelserne for at nå frem til et mere afklaret avlsmål:

1. Hvad viser de historiske oplysninger os om Knabstruppernes eksteriør. lød og type gennem tiderne?

2. Kan den helplettede og den halvplettede betragtes som varianter inden for samme race?

3. Skal der eventuelt være 3 størrelser i Knabstrupper - minipony - pony - hest?

4. Avler vi kun til os selv? Eller avler vi til købere, hvad er det, disse ønsker?

                                                                                                                                            Ove Østergård

Ove Østergårds stamtræ                      (Hestene er skiftet ud, da billederne var for utydelige)